Marianne van Toornburg: Fra Sweethearts og Nancy Sinatra til en lang solokarriere

POV Mediano Music

Allerede som 18-årig kunne Marianne van Toornburg læse i pressen, at hun var med i det nye ABBA. For bandet, Sidewalk, som hun var medlem af, var opdaget af ABBAs tidligere manager Stikkan Andersson. Ambitionerne var store. ”Dengang tænkte jeg, nu er det bare helikoptere og champagne fra nu af,” siger Marianne van Toornburg til Jan Eriksen i denne podcast. Det blev dog ikke til det helt store. Senere blev hun korsanger for Marquis de Sade, Miss B. Haven, Dodos and the Dodos og Master Fatmans Freedom Figthers - og med til at starte Sweethearts sammen med Pernille Højmark. Senere husmoderafløser i Venter på far og Jodeladies - og medlem af The Nancy Sinatra og Lee Hazelwood Show og Dreamtones. Nu er hun aktuel med albummet ”Simpelt”. Om dette og karrieren i det hele taget taler hun og Jan. Denne podcast er historien om at fastholde sine drømme, om at komme videre, når det er træls, synge dansktopsange som et "oprør", synge Nancy Sinatra og Lee Hazelwood om musikpolitik i den musikbranche om at tilhøre generationen mellem rødstrømperne og #MeToo. Om: - arbejds- og eksistensvilkår i musikbranchen i dag, hvor mange spiller gratis på scenerne. - om dengang hende, der kunne ”Træk en gammel sweater på”, blev medlem af Sweethearts, fordi de andre ikke kunne synge ”Rør ved mig”. - At dumpe mere eller mindre tilfældigt ind i dansk musikpolitik, bl.a. fordi bossen nægtede at bruge computer og uddelegerede ansvar til telefondamen. - at dyrke melankoli og tristesse i rette doser - og så er der er en kæmpe cadeau til Lise Cabble og Miss B. Haven, som van Toornburg sang kor for i en periode. Sætliste: Marianne van Toornburg: Sand Sweethearts: Rør ved mig Nancy Sinatra & Lee Hazelwood: Summer Wine Dream Tones: Like a Love Song Marianne van Toornburg: Mit hår var næsten lige så lyst som hendes Marianne van Toornburg: De gule markiser Marianne van Toornburg: Anonyme melankolikere Marianne van Toornburg: Den kinesiske æske Marianne van Toornburg: Simpelt